Tibetansk Astrologi og Medicin

Den Tibetanske Månekalender

 

 

 Tibetansk Kosmogram

 

Den tibetanske Månekalender (tib.: Lo-tho) er baseret på den indisk tantriske tekst, Sri Kalachakara Tantras astronomiske beregningssystem, men er reelt en kombination af Kalachakra-kalenderen og den kinesisk-baserede, mongolske Horda-kalender. Kalenderen har eksisteret i sin nuværende form siden slutningen af det 13. århundrede.

 

Historie

Fra ca. det 6. til det 13. århundrede e.v.t. var dele af den kinesiske Element-astrologi, i kombination med den præbuddhistiske, shamanistiske religion Böns astrologiske system, det foretrukne astrologiske system i Tibet, og forskellige kalendere baseret på dette system, blev udviklet og benyttet i Tibet i denne periode.

 

 

Kalachaka Mandala

 

I år 1027 e.v.t. blev Sri Kalachakra Tantra, der i tillæg til, at den er en åndelig og metafysisk tekst, også indeholder belæringer om medicin, astrologi og astronomi, videregivet til tibetanerne af den indiske mester Atisha. Dette årstal står også beskrevet som en profeti i Kalachakra Tantra, som et vigtigt år for belæringens udbredelse.

 

I mellem det 11. og det 13. århundrede blev de grundlæggende Kalachakra-tekster oversat fra sanskrit til tibetansk, og kommenteret af forskellige oversættere og buddhistiske mestre. Baseret på tekstens første kapitel, ”Det Ydre Kalachakra”, der beskæftiger sig med makrokosmos, dvs. det ydre univers med dets tidscyklusser, stjerne- og planet-konstellationer, astronomiske beregningsmodeller  o.a., udviklede de tibetanske mestre de første Kalachakra-kalendere.

 

Den første kalender baseret på Kalachakra Tantra blev fremstillet indenfor Tsurluk- (Kagyupa-) traditionen, den næststørste af de tibetanske astrologiske skoler. Senere er denne tradition fortsat og videreudviklet  indenfor de andre tibetanske astrologiske skoler, først og fremmest indenfor den astrologiske tradition, som kaldes for Phuk-luk, som praktiseres på Mentsee Khang i Dharamsala i Indien, og som er det mest udbredte system indenfor tibetansk astrologi. (1)

 

Horda-kalenderen

I det 13. århundrede blev lamaen Sakya Pandita, der i denne periode var Tibets helligste mand, beordret af den mongolske leder, Prins Godan, at komme til Mongoliet og etablere buddhismen der. Som tak for hans undervisning gjorde Prins Godan Sakya Pandita til leder af Tibet. Sakya Pandita forlod imidlertid aldrig Mongoliet, men videregav sin stilling til sin nevø, Sakya-lamaen Phagpa (1235-1280 e.v.t.), der således blev den første lama, der regerede i Tibet. Phagpa blev også buddhistisk lærer for Prins Godans søn, Kublai Khan, og for hele det mongolske hof. På grund af sin forbindelse til Mongoliet, foretrak han den mongolske Horda- (hor zla) kalender, der således også blev den officielle kalender i Tibet.

 

Da Kalachakra-kalenderen blev udviklet senere i hans regeringstid, og Phagpa selv, i øvrigt, blev en stor Kalachakra-mester, besluttede han, at Kalachakra-kalenderen skulle være Tibets officielle kalender, og at Horda-kalenderen skulle tilpasses denne.

 

 

Phagpa

(1235-1280 e.v.t.) 

 

Den tibetanske 60-års-cyklus

Kalachakra Tantra, benytter sig, som de fleste skoler indenfor indisk astrologi, af en 60-årig Jupiter-cyklus, kaldet Rabjung på tibetansk (sanskr.: Brihaspati varsa).

 

Da året 1027, dvs. det år hvor Kalachakra Tantra blev videregivet til tibetanerne, også var denne Jupiter-cyklus’ første år, og nok også fordi dette år nævnes i Kalachakra Tantra, som et vigtigt år for tekstens udbredelse, blev der besluttet, at dette år også skulle være den tibetanske 60-års-cyklus’ første år.

 

Da man senere skulle kombinere Kalachakra-kalenderen med den kinesisk-baserede Horda-kalender, blev der således besluttet, at den tibetanske ækvivalent til den kinesiske 60-års-cyklus – dvs. de 12 kinesiske tegn i kombination med de fem elementer – også skulle starte dette år, som var Ild Harens år. Derfor vil man, i tekster om tibetansk astrologi, altid se Ild Harens år som det første i den tibetanske 60-års-cyklus, og ikke Træ Rottens år, som det er tilfældet indenfor kinesisk astrologi. Den nuværende 17. tibetanske 60-års-cyklus startede således i 1987, mens den nuværende 78. kinesiske, startede i 1984.

 

Den tibetanske navngivning af dage, uger og måneder

Inddelingen af året i 12 måneder, og af ugen i 7 dage, samt de tibetanske navne for planeter og ugedage stammer helt tilbage fra Böns astrologiske system (3), og de tibetanske astrologer benytter også stadigvæk Böns symboler for de 7 planeter og 2 Måneknuder.

 

     I den oprindelige Kalachakra-kalender opkaldes hver måned efter det zodiak-tegn som Solen befinder sig i, men på grund af kombinationen med Horda-kalenderen, udviklede tibetanerne tre andre systemer til navngivning af måneden. I det ene system har hver måned et nummer, dvs. 1., 2. og 3. osv. måned. I et andet system opkaldes hver måned efter den stjernekonstellation (tib.: Gyukar) som Månen befinder sig i på Fuldmånedagen, og i et tredje system opkaldes hver måned efter et kinesisk tegn og element. De mest benyttede systemer er dog det første og det sidstnævnte. 

 

 

Kalachakra-kalenderen er både en Sol- og Månekalender, og Kalachakra Tantras ene matematiske system – Siddhanta (2) –inkluderer derfor flere beregnings-modeller til at få Sol- og Månedagene til at korrespondere med hinanden.

 

3 slags dage 

Kalachakra-kalenderen oprerer med tre slags dage: 1) Zodiak-dage, hvilket vil sige den ene grad i zodiaken som Solen bevæger sig i løbet af en dag. 2) Sol-dage, der varer fra Sol-opgang til Sol-opgang, og 3) Måne-dage, hvilket er den periode det tager for Månen at bevæge sig 1/30 af distancen mellem to Nymåner. Når disse tre dage er beregnet, laver man de beregninger, der skal få Sol- og Måne-dagene til at korrespondere med hinanden.

 

Da Månens hastighed varierer i løbet af måneden, varierer også Måne-dagenes længde. De fleste Månedage er kortere end Sol-dagene, mens nogle få er længere.

 

Udelukkede og dobbelte månedsdage

Et Måne-år består af 360 dage. I samme periode står Solen op 354 gange (mod 365 ¼ i et Sol-år). Der er således en difference på seks ekstra Måne-dage pr. år. For at få Sol- og Måne-dagene til at korrespondere med hinanden, udelukker eller fordobler Kalachakra Tantras astronomiske system de seks overskydende dage på følgende grundlag: - hvis en Månedag starter efter Solopgang, og afsluttes inden den næste Solopgang, udelukkes den, og hvis en lang Måne-dag inkluderer to Solopgange, slås den sammen til en såkaldt ”dobbelt-dag”. ”Dobbelt-dagen” består af to på hinanden følgende dage, der har samme dato, kinesisk tegn og element (og andre astrologiske aspekter). De udelukkede dage har også en dato, kinesisk tegn og element  osv., og disse vil ikke være synlige i kalenderen.

 

Således ser man ofte i en tibetansk kalender, at f.eks. den 1. efterfølges af den 3., fordi den 2. er udelukket, eller man vil se to på hinanden følgende dage, med samme dato, tegn og element, og andre astrologiske aspekter. 

 

På grund af differencen mellem Sol- og Månedagene er det også en gang i mellem nødvendigt at tilføje en 13. måned. Dette sker ca. hver 30. måned. Ekstra-måneden får navn og nummer efter den foregående måned, der ikke nødvendigtvis behøver at være årets sidste måned.

 

Forskellen mellem det tibetanske og det kinesiske kalendersystem

Kineserne benytter sig også af systemet med at tilføje en 13. måned ca. hver 30. måned, men da kinesisk og tibetansk astrologi benytter sig af to forskellige astronomiske beregningsmodeller, vil tilføjelsen af den 13. måned ske på forskellige tidspunkter.

 

Af samme grund, dvs. fordi de to astrologiske skoler benytter to forskellige matematiske systemer, starter det kinesiske og det tibetanske år på forskellige datoer. Systemet med de fjernede og dobbelte dage i den tibetanske kalender har sin oprindelse i Kalachakra Tantra, og benyttes ikke indenfor kinesisk astrologi.  

  

Kalenderens rolle i den tibetanske kultur

En af de vigtigste opgaver for den tibetanske astrolog er at fremstille den årlige kalender. Da den egentlige tibetanske kalender er meget detaljeret og omfattende, og svær at forstå for en, der ikke er uddannet astrolog, laver de tibetanske astrologer også en mere enkel udgave af kalenderen, som alle kan forstå, og denne version af kalenderen findes i så godt som alle tibetanske hjem.

 

På grund af Månens varierende hastighed, og tilpasningen til Soldagene, hvor visse månedsdage fjernes og fordobles, er tibetanerne nødt til at konsultere deres kalender for at finde ud af eksakt hvilken månedsdag det er, og således hvornår de forskellige tibetanske højtidsdage, som f.eks. tibetansk nytår o.a. , indtræffer. 

 

Den forenklede udgave af den tibetanske kalender indeholder, som nævnt, også visse daglige astrologiske aspekter, der giver hver dag særlige kvaliteter, der gør dem positive og negative til udførelse af forskellige aktiviteter, som f.eks. påbegyndelse af rejser, underskrivning af kontrakter, boligkøb og -salg, buddhistiske indvielser, bryllup og begravelser, o.l., og ved hjælp af kalenderen kan tibetanerne således finde en god dag til dette.

 

Hvert af de 12 kinesiske tegn har også deres positive og negative månedsdage, og for at kunne vide hvornår disse indtræffer, for således at finde en god dag til påbegyndelse af vigtige projekter, vil tibetanerne også konsultere deres almanak.

 

Den tibetanske læge konsulterer også ofte sin kalender. Dette fordi menneskets legeme og helbredstilstand, indsamlingen af medicinske planter og andre medicinske ingredienser i naturen, påbegyndelsen af fremstillingen af tibetansk medicin, og i nogle tilfælde også, påbegyndelsen af medicinsk behandling, er tæt forbundet med, og afhængig af Månefaserne og visse andre astrologiske aspekters og stjernekonstellationers bestråling af jorden. 

 

F.eks. er der en periode på syv dage i den syvende. tibetanske måned, hvor jorden bestråles af en konstellation kaldet ”Karma Rishi”. I løbet af denne periode er Månens energi specielt stærk og gavnlig, og den tibetanske læge vil lave en medicin, som kaldes for ”Månestrålemedicin”. Vandet i floder og søer er i denne periode specielt blødt og rent, og siges at have en helbredende virkning. Det er selvfølgeligt også en god periode til at indhøste medicinske planter, påbegynde fremstillingen af tibetansk medicin og til at påbegynde behandling af særlige sygdomme. – I år – i 2012, starter Karma Rishi den 9. september, dvs. den 24. dag i den 7. tibetanske måned. –

  

Modsat er der en syv dages periode i den femte tibetanske måned, som kaldes for ”Den Giftige Gris”, hvor planterne er smags- og kraftløse, og hvor vandet i floder og søer regnes for urent, da det bestråles af en negativ energi. I denne periode vil den tibetanske læge ikke indhøste planter, eller fremstille tibetansk medicin, og vil, så vidt muligt, undgå at påbegynde behandling af patienter.

 

 

Månefaserne påvirker også den del af menneskets subtile energi, som kaldes for ”La” på tibetansk, hvilket kan oversættes til ”personlighedsenergi”, eller ”astrallegemet”. Denne energi har, i følge Kalachakra Tantra, sit sæde i navlechakraet, men dele af den vandrer også rundt i legemet i en månedlig cyklus. Den vil opholde sig de forskellige steder på kroppen i ca. en dag, og starter sin vandring i storetåen, dagen efter hver Nymåne.

 

Det sted i kroppen hvor La befinder sig, regnes for at være et meget sensitivt punkt, og en tibetansk læge vil aldrig foretage indgreb, som f.eks. akupunktur eller moxa, der hvor La befinder sig, da dette kan resultere i blødninger og infektioner. Så lægen vil altid konsultere sin almanak, for at finde ud af hvor La befinder sig, inden hun eller han behandler med akupunktur eller moxa.

  

De elementer, der er forbundet med årstiderne påvirker også menneskets puls og helbredstilstand, og ved at have kendskab til de eksakte tidspunkter for hvornår årstiderne skifter, vil lægen lettere kunne stille en eksakt pulsdiagnose, og lettere kunne forebygge og helbrede sygdom. Så, for at være helt sikker på hvornår årstiderne skifter, og hvornår de forskellige astrologiske aspekter bestråler jorden, vil lægen altid konsultere sin almanak.

 

Da den tibetanske kalender også, som nævnt, viser mange daglige astrologiske aspekter, som f.eks. planeternes daglige positioner, hver dags kinesiske tegn, element, mewa og parkha, og de daglige element- og planet-konjunktioner, benytter den tibetanske astrolog kalenderen som grundlag til at beregne det tibetanske horoskop, og er således også afhængig af den i sit arbejde med at fremstille horoskoper.

 

 Tibetansk Nytår

 

 

Nytårsfejring har været almindeligt på forskellige tidspunkter af året, rundt om i Tibet, længe før buddhsimen blev etableret i landet. Af alle disse er de tre vigtigste tibetanske nytårsmarkeringer Losar (det officielle Nytår), Kalachakra Nytår og Det Astrologiske Nytår.

    

Losar, eller det officielle tibetanske Nytår, begynder dagen efter Nymåne, i det tibetanske forårs første måned, dvs. i februar/marts, afhængigt af Månefaserne.

 

Losar, der også er den mest kendte og populære tibetanske Nytårsfest, var oprindeligt en forårsfest, der blev introduceret af Tibets første Bön-konge, Podegunggyal, der var Tibets 9. konge. Navnet ”Losar” stammer således fra denne forårsfest, som oprindeligt blev kaldet ”Gyalpoi Losar” - "Kongens Forårsfest".

 

Gyalpoi Losar blev fejret da det første ferskentræ blomstrede i Kongpo-Yarlung-distriktet i Sydøst Tibet, hvor de tibetanske konger havde deres hovedsæde på denne tid. Da Losar således bygger på den shamanistiske religion Böns traditioner, ser man ofte shamanistiske indslag i nogle af de ritualer, der udføres i forbindelse med Losar. Bl.a. ser man ofte et fårehoved, lavet af mel og smør eller af plastik, og smykket med blomster, Solen og Månen, på tibetanernes alter under Losar-fejringen.

 

Ifølge Bön symboliserer fåret frugtbarhed, velstand og held, og derfor ofrede de Bön-praktiserende får under denne fest, og havde et rigtigt fårehoved, dækket med smør, på deres altre. Men da buddhismen forbyder dyre-ofringer, benytter tibetanerne i vore dage kun et fårehoved lavet af mel og smør, og dækket med smør, på deres Nytårsaltre. Ellers er de fleste ritualer, der udføres i forbindelse med Losar, i vore dage, buddhistiske. Mange tror, at lamadansene – bl.a. de såkaldte ”Sorthatte-danse” – oprindeligt var shamanistiske, men disse blev introduceret i det 8. århundrede af den indisk, tantriske mester, Guru Rinpoche, og er således buddhistiske. De dragter danserne bruger er imidlertid de oprindeligt shamanistiske, som i vore dage dog er dekoreret med buddhistiske symboler.

 

 

 

Kalachakra Mandala

 

Kalachakra Nytår starter dagen efter Nymåne i april, dvs. i den 3. tibetanske måned, og har kun betydning i forbindelse med astrologiske og astronomiske beregninger.

 

Tibetansk Element-horoskop

 

Det Astrologiske Nytår starter, ifølge den mest udbredte tibetanske astrologiske skole, Phukluk, dagen efter Nymåne i december. Denne dato markerer den første dag i et tibetansk Element-årshoroskop, og det tibetanske Element-fødselshoroskop er også baseret på denne dato.  De gamle mestre indenfor Phukluk-systemet begrunder deres valg af dette tidspunkt, som begyndelsen på det nye astrologiske år, med at elementerne skifter ved Vintersolhverv, og at elementar-ånderne flytter på dette tidspunkt. Den opfattelse, at elementar-ånderne flytter ved Vintersolhverv, deler tibetanerne med andre naturfolk, bl.a. med islændingerne, der også mener, at deres elementar-ånder, som de kalder for ”Huldrefolket”, flytter omkring Vintersolhverv. –  Den næst største af de tibetanske astrologiske skoler, Tsurluk, som blev grundlagt af den 3. Karmapa, som bl.a. også praktiseres i Bhutan, baserer sine horoskopberegninger på det officielle Nytår. –

 

Den tibetanske tidsregning

     Selvom den første tibetanske 60-årscyklus startede i 1027 e.v.t., starter den tibetanske tidsregning imidlertid i den første tibetanske Yarlung-konge, Nyatri Tsenpos, regeringstids første år, hvilket var år 127 f.v.t. Således er det i det kommende år - i 2018 - det 2144. tibetanske år.

 

--- 0 ---

 

(1) Man kan læse mere om tibetansk astrologi og dens historie i Dansk Selskab for Tibetansk Kulturs medlemsblad, ”Tibet”, nr. 74 og nr. 75, årgang 24. her: http://dstk.dk/wp-content/uploads/2012/12/Tibet-74-2009.pdf  og her: http://dstk.dk/wp-content/uploads/2012/12/Tibet-75-2009.pdf  

 

(2) Kalachakra Tantras andet, og mindre benyttede matematiske system kaldes for Karana, og bruges kun til at beregne eklipser. 

 

(3) Inddelingen af året i 12 måneder, og af ugen i 7 dage blev beviseligt benyttet allerede ca. 3000 år f.v.t. indenfor sumerisk astrologi og astronomi.

 

Kilder:

Berzin, Alex: http://www.berzinarchives.com 

Cornu, Philippe: “Tibetan Astrology”, Shambhala, Boston & London, 1997.

Desi Sangye Gyatso: “The White Beryl, with the Moonbeams Treatise, by Lochen Dharmasri”, published in English by John Ekenazi og Sam Fogg, London, 2001.

Drungtso, Tsering Dolma: “Tibetan Elemental Astrology”, Drungtso Publications, Dharamsala, Indien, 2002.

Henning, Edward: http://www.kalacakra.org/calendar/caldesc.htm 

Kalsang, Jhampa: “Tibetan Astro Science”, Tibet Domani, Rom, Italien, 2000.

Kumpalainen, Taina: http://www.tactus.dk/tacom 

Tibetan Medical & Astrological Institute, Men-Tsee-Khang: “Tibetan Astrology & Astronomy” – A Brief Introduction”, Documentation & Publication Department, Men-Tsee-Khang, Dharamsala, Indien, 1998.